Om workshops

To intense dage med workshops og værksteder

Under overskriften ’Kom med det gror i Nord’ inviteres alle elever fra en skole på workshops og arbejde i værksteder. Gennem et to dages intenst forløb skal de give deres opfattelser af livet og fortællinger om Norden et personligt udtryk med musik, billeder og ord. Eleverne vil blive udfordret og guidet af fire professionelle kunstnere gennem kreative læreprocesser, der tager konkret afsæt i nordisk historie og kultur. Til slut skal eleverne præsentere deres værker for hinanden med koncerter, udstilling og oplæsninger.

Grundig forberedelse af faglærer

Forløbet henvender sig til alle Nordens folkeskoler og er designet således, at det kan indgå i undervisningen for både indskoling, mellemtrin og udskoling. Det forudsættes at skolens lærere og eventuelt bibliotekar deltager i forløbet som fag- og støttepersoner inden for deres fagområder. Forud for kunsternes besøg får skolerne tilsendt lærevejledning og de materialer, der skal arbejdes med i forløbet. Og der vil være et forberedende møde med lærerne på skolen, hvor koncept, rollefordeling og arbejdsmetoder præsenteres og drøftes med kunsterne.

Erfarne formidlere og professionelle kunstnere

Forløbet er udviklet af Lone Wernblad, der igennem flere år har undervist og tuneret i hele Norden med workshops og koncerter for børn. Med sig har hun et kompetent hold og fasttømret hold af erfarne formidlere og professionelle kunstnere, som tæller musiker, komponist og sangskriver Benjamin Aggerbæk, billedkunstner Jonas Bachmann og musiker (sangskriver og komponist) Bergur Fonsdal Johannesen.

Udviklet og testet af skoler i Norden

I 2018 har skoler i Grønland, Norge og på Færøerne haft besøg af kunstnerne og bidraget til udviklingen af undervisningsmaterialet til ’Kom med det gror i Nord’. I 2019 går turen til skoler i Åland og Danmark.